God sparring til ledelse og mellemledere

Mange virksomhedsledere og mellemledere står i dag overfor nye udfordringer, udfordringer som det kan være svært at forholde sig til, hvis ikke man har en god sparringpartner at drøfte udfordringerne med på fortrolig basis.

De fleste virksomheder har mange spørgsmål om mange forskellige emner. Det kan være spørgsmål om nye markeder, nye produkter, ændringer af virksomheden i forhold til de udfordringer som stilles i kraft af samfundsudviklingen, personalespørgsmål osv. Listen er bestemt ikke udtømmende, og der kommer stadig flere spørgsmål til. Mange virksomhedsledere har et godt og sundt netværk de kan sparre med, men der kan også være situationer, hvor man ønsker en neutral og udefrakommende sparringpartner som hurtigt kan sætte sig ind i den konkrete situation. En udefrakommende sparringpartner som vil kunne se på virksomheden og dens problemstillinger med friske øjne og som i mange tilfælde vil kunne være en langt bedre sparringpartner end tæt tilknyttet person, som i forvejen har dannet sig et indtryk af virksomheden og dermed måske også have et fastlåst billede af, hvilke muligheder der kan arbejdes med.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det et faktum at det kan være svært for ikke at sige umuligt at opnå det optimale uden en god sparring. Dette gælder i øvrigt også for de ansatte i virksomheden, herunder naturligvis alle mellemlederne.  

Når jeg tidligere har postuleret at mange vil kunne få den bedste sparring med en udefrakommende sparringpartner, vil jeg dog også gerne fastslå at en god sparring også kan være sparring med kolleger i hverdagen eller indenfor det nærmeste bekendtskab – denne form for sparring kan give et umiddelbart udbytte i form af bedre arbejdsklima og en højere grad af kreativitet end hvis hver enkelt medarbejder ”bare” passede sit job. Den interne sparring er vigtig for at fastholde nogle gode sociale relationer på arbejdspladsen.

For mange ledere og mellemledere kan en ekstern sparring være guld værd! Det er dog ikke hos alle virksomheder at man er klar over det potentiale der kan ligge i en god ekstern sparring – og nogen er måske lidt bange for at ”åbne døren for meget” af hensyn til f.eks. konkurrenceforhold og måske en ubevidst frygt for, hvad andre skulle mene om de problemstillinger, der nu engang er i ens virksomhed. En god og konstruktiv sparring vil kunne løse op for mange problemstillinger og vil kunne hjælpe til at komme vide på et konstruktivt og fornuftigt grundlag – forudsætningen er, at tilliden mellem parterne er i orden og at man udviser 100% loyalitet og åbenhed!  

Mange mellemledere ville kunne udvikle sig selv og dermed deres virksomhed langt bedre end de gør i dag, hvis de tør! Det kan være svært at gå til den øverste ledelse for at ”bede om lov” til at hyre en ekstern sparringpartner! Mange har langt lettere ved at formulere ønsker om deltagelse i kurser af forskellig art, fordi det umiddelbart kan sandsynliggøres at man her får et direkte brugbart værktøj i form af viden der kan omsættes direkte i virksomheden. Min påstand er, at der er mange mellemledere der vil kunne få et langt større udbytte af sparring – en sparring der kan udvikle den enkelte person og være med til at sikre motivation og samtidig vil give vedkommende nogle værktøjer der gør ham/hende i stand til langt bedre at kunne overskue problemstillinger samt at tage bedre hånd løsningen af dem.

Virksomhedsrådgiveren fungerer i dag som sparringpartner for ledelse og bestyrelse i virksomheder, men har også plads og mulighed for sparring med mellemledere i virksomhederne. Min anbefaling er, at hvis man som mellemleder går rundt med nogle uløste problemer, nogle formodninger om at tingene måske kunne gøre på en anderledes og bedre måde, men at man ikke lige kan se eller udtrykke hvordan, så skal man kontakte en professionel sparringpartner for at komme videre på en konstruktiv måde. Sparringpartneren kan i mange tilfælde hjælpe med at præsentere behovet og mulighederne for ledelsen og dermed være medvirkende til at skabe en bedre arbejdsplads.

2 kommentarer

Gør forarbejdet ordentligt

I Børsen den 2. juli 2008 var der en artikel der påpegede at kreditkrise, recessionssnak og usikkerhed om fremtiden i højere grad får bankerne til at afvise mindre virksomheder, der gerne vil låne penge. Du kan se selve artiklen her: Børsen 2/7-2008

Artklen påpeger at det er blevet sværere at låne penge og bl.a. Håndværksrådet har undersøgelser der peger på, at mere end hver tredie virksomhed der har brug for kapital føler, at kreditvilkårerne er blevet strammet mod sidste år, hvor det kun var ca. en sjettedel der følte at kreditgivningen var blevet strammere. 10,7% er således gået fra banken uden et lån mod 6% året før. Årsagen er, at bankerne kræver en bedre dokumentation på de projekter de skal låne penge til end før, fordi det er blevet sværere at drive virksomhed. Den manglende långivning betyder at væksten i virksomhederne bliver mindre og i sidste ende er med til at hæmme virksmhedernes vækst.

Han anbefaler virksomhederne at gøre ekstra meget ud af forarbejdet, inden de går i banken. Helt konkret betyder det, at de virksomheder som har forberedt sig ordentligt får lettere ved at skaffe kapital end de virksomheder som ikke formår at formulere sig på en måde der er forståelig for banker og andre finansielle kilder.

Virksomhedsrådgiveren er en god partner at have med, når der skal formulere forretningsplaner og når der skal arbejdes med udvikling i virksomhederne. Virksomhedsrådgiverene ved, hvordan tingene skal formuleres så bankerne forstår, hvilke muligheder der ligger i de projekter, som de bliver stillet overfor. Selvfølgelig kan der ikke gives garanti for, at banken også synes det er et godt projekt man præsenterer, men har man gjort arbejdet grundigt og fået de vigtigste ting med, kan man være sikker på, at det er lettere at komme med på bankernes liste over mulige projekter som skal støtttes med kreditter og lån.

Står din virksomhed med et projekt der skal finansieres, anbefaler vi at du kontakter Virksomhedsrådgiveren for at få hjælp til at komme videre med projektet og dets finansiering.

0 kommentarer