Klar til mødet med banken
Er din virksomhed klar til mødet med banken?
Virksomheder har større behov end nogensinde før for at kunne overbevise bankerne om, at deres budgetter og planer holder vand og ikke udgør en større risiko for tab.
Mange virksomheder tænker i disse dage på, hvor og hvordan der skal skæres i omkostningerne. Mange har erkendt, at det mest af alt handler om at forberede sig på, at året 2009 bliver op ad bakke.
I forbindelse med en opfølgning overfor banken, vil det altid være en god ide at møde velforberedt! Har man den reviderede forretningsplan med, vil det vise en større troværdighed og helt sikkert også gøre forhandligerne om fremtidig kredit lettere. Har man allerede nu set, at der i virksomheden er problemer af større eller mindre art, gælder det om at få ryddet op i tide. Et godt råd er at få alle skeletterne ud af skabet, så man kan se frem mod lysere tider, fremfor at udskyde pinen til senere. Det er nu, man kan bruge finanskrisen som undskyldning for dårlige resultater. Når vi når længere hen i forløbet, vil virksomhederne blive målt på deres evne til at klare sig igennem de hårde tider og så vil det være smart ikke have ligene med i lasten som unødig ballast.
I forbindelse med tilpasning af virksomhederne, vil der være mange der vil få behov for at skulle skære i antallet af ansatte. Det er aldrig sjovt at skulle sige farvel til dygtige medarbejdere, men processen kan gennemføres mere eller mindre galant. Før denne process sættes i værk, vil det imidlertid være en god ide at undersøge om der kunne være andre muligheder for at tilpasse virksomheden til de markedet, således at en mulig krise kan blive afløst af nye muligheder!
Virksomhedsrådgiveren kan være en god sparringspartner, når virksomheden står overfor store udfordringer - både når det gælder forestående nedskæringer som når det gælder om at definere nye muligheder! Den daglige ledelse i virksomhederne har i mange tilfælde allerede ideerne til, hvad der kan gøres, men mangler tiden og ressourcerne til at få struktureret disse. Ved at benytte en professionel sparringspartner opnås der ofte store fordele i kraft af sparet tid, og tiden til at få en struktureret gennemgang vil være planlagt og sat i kalenderen, hvilket giver helt andre muligheder på både det personlige og på det forretningsmæssige plan til at få gjort tingene på den rigtige måde en gang for alle. En ekstern sparringspartner kan således være med til at give de muligheder der skal til, for at sikre virksomhedens fremtid på en fornuftig og konstruktiv måde.
Nødvendige omkostninger til markedsføring
Mange virksomheder vil umiddelbart vælge at skære i marketingbudgettet for at udskyde de mere ubehagelige beslutninger som en reduktion i antallet af medarbejdere, men det vil som oftest svare til at tisse i bukserne for at holde sig varm. Besparelsen vil blive straffet senere hen, når kunderne bliver væk. Det er med andre ord vigtigt at holde fokus på rette sted, når der skal arbejdes med modeller for virksomhedens fremtid.
Worst case
Virksomhederne skal blive bedre til at forklare sig. De skal kunne overbevise bankerne om, at de ikke er et sort hul, som der bare skal hældes penge ned i. Hvad går deres forretningsmodel ud på? Hvad er worst case? Hvordan er kundernes situation – kan de betale deres regninger? Noget af det mange gennem den seneste tid har erfaret er, at virksomheder går ned, fordi deres kunder pludselig ikke kan betale, hvad de skylder. Det betyder, at virksomhederne i endnu højere grad skal til at tænke i værdikæder. En engros virksomhed indenfor indenfor byggefaget skal med andre ord ikke vurderes ud fra branchen, men på hvem deres kunder er. Er de solide og har en fremadrettet strategi, så overlever engrosfirmaet også. Det samme er gældende for andre brancher.
Virksomhedsrådgiveren har for lang tid siden taget fat i et forretningsområde, som andre konsulenthuse nok også snart skal vise sig at gribe, nemlig at skabe fokus på fremtiden og gøre virksomhederne klar til mødet med banken.